| Fakta | |
|---|---|
| Arrangement | 2015-04-25 - Vinsmagning |
Vi lagde endnu engang ud med et glas champagne for at få gang i smagsløgene, denne gang 2007 Michel Rocourt Champagne Brut Millésimé Le Mesnil.
Den havde en fantastisk blød mousse, men startede med at have en speciel, let gæret, smag midt i munden, dog udviklede den sig til den positive side, efter den havde fået lov til at stå lidt.
Blindsmagningen blev inddelt i et hvidt og et rødt heat, hvor vi tildels tog udgangspunkt i sidste smagnings druer. Det gjorde vi så der blev introduceret et “(u)kendt” element, så det hvide heat bestod af en riesling og en Chardonnay eller Sauvignon Blanc, så det kun var medbringer af den anden hvide der kendte druen.
De hvide vine:
2011 Louis Jadot Santenay “Clos de Malte”
2013 Landgraff Riesling Kabinett
Til det røde heat havde vi valgt en tempranillo og en sangiovese, hvor den tredje stod mellem Pinot Noir, Cabernet Sauvignon og Syrah/Shiraz(de tre røde druer fra forrige smagning). Dette øgede sværhedsgraden væsentligt.
De røde vine:
2004 Rioja Alto
2007 Poliziano Asinone
2010 Paul Aine Jaboulet “Les Jalets”
Til maden drak vi 2009 Réserve de la Comtesse fra klubbens beholdning.
Efter smagningen prøvede vi 2011 Domaine de Chassorney Bourgogne Bedeau, en “naturvin”, som nogle af os havde prøvede tidligere uden den store begejstring og der var heller ikke denne gang den store begejstring at finde.
Derudover havde vi en åben flaske 2013 Mas de Daumas Gassac Vin de Pays de l’Hérault
